først stod jeg og min familie op kl. 2.00 om natten/morgnen. Jeg havde kun fået omkring 3 timers søvn. Vi var ude i lufthavnen kl. 3.30 klar til at komme afsted. Da jeg sagde farvel til min familie var det underligt, men jeg var så spændt, at jeg ikke kunne græde eller noget.
Da vi var kommet igennem alt det der sikkerheds noget, gik vi direkte ud til gaiten. flyet lettede kl. 6.05. flyet gik dog kun til Frankfurt, hvor ikke lavede andet en at vente på flyet der gik til Washington kl. 9.05. Da vi skulle på den lange flyve tur til Washington, der tog omkring 9 timer, fik jeg ikke sovet særlig meget, fordi der var en lille unge der sad at græd, og man blev forstyret hele tiden.
Da vi landede fandt vi noget mad, for vi havde allerede været mere end 12 timer under vejs. Vi havde 5 timer til at slå ihjel, fordi der ikke havde været nogle problemer ved indrejsen.Da flyet lettede fra Washington og gik til Ditroit, var der sommer fugle i maven, selvom jeg skulle op at flyve en gang til. Når men da jeg var i Ditroit, var der heldigvis en amerikansk YFU-frivillig til at hjælpe mig på vej til mit næste fly. Det lettede først omkring kl. 21.55 og det tog 40 minutter. Så jeg var først fremme i Kalemazoo lufthavn kl. 11 om aftnen som så er kl. 5 om morgnen i DK.
Min familie var nu meget flinke, de forstod godt jeg var træt og jeg gik i seng med det samme og stod først op kl. 11 næste dag. Den dag gik mig og Sarah (min værts søster) ud og så vores nye skole. Den er også ny for hende, da hun lige har skiftet. Vi fik vores skemaer og jeg fik set skolen, den er ikke helt så stor som jeg havde frygtet.
håber i alle har det godt
Hilsen Clara :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar